WebShop

WebShop Frank Fenriz

En billedflænser - Frank Fenriz

“ Han er ikke billedhugger. Han er billedflænser, billedskærer og billedklipper. Hans skulpturer ligner ikke rigtig noget andet på samtidens danske kunstscene.” Citat: Preben Winther, “ Jernsprog, Frank Fenriz` billedfabler gennem ild og jern.”

Work/life balance flænset I jern.
“Kunsten at være et metroseksuelt skaffedyr”, er titlen på en af skulpturerne lavet i jern, der på den særlige Frank Fenriz facon hvor den ene flade er vendt den ene vej og den anden den anden vej. Skulpturen er ca 120 cm lang og 52 cm bred, figuren er i bevægelse fremad men nærmest liggende i en vertikal position. Som mange af Franks forstiller skulpturen et menneske, en mand, og han er nærmest kravlende fremad, figuren er kun 35 cm høj og manden er nærmest liggende vandret, dog rører hans bagerste ben jorden og det forreste er trukket op under ham og rører også jorden, den højre arm ligger ind langs kroppen og i den venstre holder han et stykke bukket jern der giver assimilationer til en mappe eller en tegnebog. Skulpturen står på en sokkel der er 84 cm høj så han er oppe, måske ikke i øjenhøjde, men i en højde så der er kontakt. “Vi er alle potentielle modtagere til Frank Fenriz tanker, hvis vi er åbne overfor andres holdninger, vil vi kunne anskue komplekse problematikker gennem de visuelle skulpturer.” Citat Lene Leveau.
Frank fortæller selv om skulpturen at ”Kunsten at være en metroseksuel skaffetyr” er en fabel (som stort set alle mine skulpturer) om arbejde / Liv balancen, WorkLifeBalance, som er så svær for os alle og hvordan vi derfor løber afsted, mod fjerne mål, her også lidt satirisk med den voluminøse krop, lidt paradoksalt bevæger sig let og dynamisk, nærmest elegant. Antydningen af den mandlige legemsdel der nærmest som et ”plovjern” skaber jordforbindelse, den aerodynamiske hjelm, der både virker meget fart/futuristisk og samtidig rejser spørgsmålet om hvorvidt den beskytter ejermanden eller forhindre ham i at se andet end et enormt begrænset udsnit af verden, i sit forsøg på at være en ” Metroseksuel skaffetyr”. Der er hentet inspiration fra Bocionnies ”Mand i voldsom bevægelse” og Hans Jakobsens ”Skyggen”- men den er helt sin egen.
Galleri Korinth | Reventlowsvej 15, Faaborg - Danmark | Tlf.: 42403201 | torben@nebrot.dk